Rodbehandling

En rodbehandling kan være nødvendig for at redde en tand der fx. har haft et stort hul længe. I et sådant tilfælde er det ikke nok med en tandfyldning. Roden på tanden skal være sund og rask for at få en sund tand igen. En rodbehandling er et indgreb der kan undgås med regelmæssige tandlægebesøg og da tanden bliver svagere er det en behandling der helst undgås. Vi har nogle af de bedste priser på rodbehandling så kontakt vores tandklinik i Valby, København for en aftale, hvis du ikke har været til tandlæge længe. Valby tandlæge har gode erfaringer med rodbehandling.

Lidt mere om Rodbehandling hos TakTandtandlæge

Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tande. En rodbehandling kan sandsynligvis forhindres med regelmæssige tandeftersyn. Så normalt anbefaler vi vores patienter til to årlige tandeftersyn, men tænder er forskellige og ingen kan garantere at du ikke skal have en rodbehandling i fremtiden. Skal du have foretaget en rodbehandling eller har du bare brug for et tandeftersyn så kontakt Valby tandlæge.

Smerter fra følsomme tandhalse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tande. En rodbehandling kan sandsynligvis forhindres med regelmæssige tandeftersyn. Så normalt anbefaler vi vores patienter til to årlige tandeftersyn, men tænder er forskellige og ingen kan garantere at du ikke skal have en rodbehandling i fremtiden. Skal du have foretaget en rodbehandling eller har du bare brug for et tandeftersyn så kontakt Valby tandlæge.

Tand med nervebetændelse

Tand med rodspidsbetændelse

Betændelse i nerven vil ofte give tandpine i varierende grad, da smerten opfattes forskelligt fra person til person. Tandpinen kan føles som smerte i nabotænderne, øret, kæbehulen, eller den kan opfattes som hovedpine. Det kan derfor undertiden være vanskeligt at finde den syge tand.
En nervebetændelse giver typisk smerte ved kulde og varme. En rodspidsbetændelse derimod giver oftest intet eller kun ringe ubehag, tanden er måske lidt øm, når man tygger, og den kan skifte farve.
En rodbetændelse kan ses på et røntgenbillede – hvilket ikke er tilfældet ved en nervebetændelse.
En rodbetændelse kan undertiden udvikle sig til en smertefuld tandbyld, måske med feberudvikling.
Hvis en tandbehandling ikke umiddelbart kan iværksættes, kan det være nødvendigt at supplere med noget smertestillende medicin samt et antibioticum (penicillin eller andet). Antibioticum fjerner ikke en død bakteriefyldt tandnerve, og det er derfor vigtigt at forstå, at penicillin ikke erstatter en egentlig rodbehandling.

Da tandnerven for det meste er levende ved behandlingens begyndelse, må man lægge en lokalbedøvelse. Herefter er behandlingen stort set smertefri.
En rodbehandling er tandlægens metode til at behandle en nerve- eller rodbetændelse. Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95 % af tilfældene.
Mislykkes rodbehandlingen, er der mulighed for at fjerne resten af betændelsen ved tandens rodspids med en rodspidsoperation.
Når tandlægen starter en rodbehandling, sker det ved, at tandlægen borer et hul i tanden for at komme ind til nerven i rodkanalen.

Hjørnetand i undermunden, der skal rodbehandles

Åbning til rodkanalen

En af måderne, hvorpå man sikrer et godt behandlingsresultat, er at hindre, at nye bakterier kommer ned i rodkanalen under behandlingen. Derfor beskyttes tanden med en lille dug. Længden af roden fastlægges ved hjælp af et røntgenbillede eller elektronisk måleudstyr.
Nerven og bakterierne fjernes, og der renses ud med rodfile til den ønskede dybde og størrelse.

Røntgenbillede af tanden med fil i rodkanalen for at fastlægge rodens længde

Ved en rodspidsbetændelse skal rodkanalen desinficeres yderligere. Det er derfor almindeligt, at rodkanalen desinficeres i en længere periode. Det betyder, at rodbehandlingen ikke altid kan gøres færdig på ét besøg.
I den mellemliggende periode er rodkanalen midlertidigt fyldt op.

Rodfil

Rodfil

Fil i rodkanal

Når tandlægen skønner, at rodkanalen er færdigrenset og desinficeret, fyldes rodkanalen op med et plastisk rodfyldningsmateriale (guttaperka) og rodfyldningscement.

Rodkanalen fyldt med guttaperka

Rodbehandlet tand
Dette skal sikre, at der ikke på ny trænger bakterier ind i rodkanalen. På et røntgenbillede kan man kontrollere, om en rodbehandling er tilfredsstillende, dvs. lukker rodkanalen tæt af.

Kontrolrøntgenbillede af den rodfyldte tand

I sjældne tilfælde er rodkanalen snævret ind. Det ses fx hos ældre personer, hvis tanden har været behandlet gentagne gange, eller hvis der har været betændelse i nerven. En snæver eller vanskeligt tilgængelig rodkanal øger risikoen for, at rodfilen knækker i kanalen under behandlingen. Ligeledes kan der ved vanskeligt tilgængelige rodkanaler være risiko for, at rodfilen går ud igennem siden af roden.

Dette kan på sigt medføre problemer med tanden.

Man kan undertiden opleve lette, forbigående smerter et par dage efter rodbehandlingen. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte sin tandlæge.

En rodbehandling er en kompliceret behandling, som bl.a. er afhængig af, hvordan naturen har udformet den enkelte tandrod. Så man vil af og til komme ud for, at det bliver nødvendigt med en fornyet rodbehandling eller en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter første rodbehandling.

I visse tilfælde kan man ikke udføre en normal rodbehandling. Det kan bl.a. skyldes, at rodkanalen er så snæver, at tandlægen ikke kan komme til at rense den med sine instrumenter. Også i disse tilfælde bliver det nødvendigt at fjerne betændelsen med en operation. Operation af rodspidsbetændelser har afhængig af situationen en prognose på mellem 60 og 90 %.

Ved en rodbehandling er tandlægen nødt til at fjerne meget af tandemaljen for at kunne komme ned i rodkanalerne. Derfor er der som regel ikke ret meget tand tilbage efter behandlingen. Den manglende tandemalje kan erstattes på forskellig måde.

Hvis rodbehandlingen er gået som forventet, kan tanden med det samme forsynes med en endelig erstatning for den mistede tandsubstans. Er der tvivl om rodbehandlingens prognose, kan tandlægen forsyne tanden med en mellemløsning hér og nu.

Efter en observationsperiode på ét år tages et røntgenbillede, der viser, om rodbehandlingen er lykkedes tilfredsstillende. Er rodbehandlingen lykkedes, kan den endelige behandling udføres.

En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde overfor tryk, som en tand der ikke er rodbehandlet. Det betyder, at man ubevidst kan komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, så den flækker. Flækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud. Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen derfor ofte anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for, at tanden flækker nemlig meget lille.

Nogle rodbehandlede tænder vil med tiden ændre farve. Farveforandringen kan blive så stor, at en korrigerende behandling kan blive nødvendig af kosmetiske grunde.

Kilde: Denne patientvejledning er udarbejdet af dr.odont. Lars Bjørndal, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, i samarbejde med Tandlægeforeningen.